Georgs Musikalske Venner på DK4 

Kilde: WWW.DK4.DK

 
De Farende Svende
Sjældent finder man et mere autentisk landevejsorkester end De Farende Svende. Med banjo, harmonika, vaskebræt og friske stemmer, underholder de fra Skagen til Gedser, og hører i øvrigt hjemme på de danske Sydhavsøer. Tænk at der findes modne herrer med så forskellig arbejdsmæssig baggrund, der finder sammen om musikkens livgivende toner.

Kiss
Et lokalt viseband fra Århus viseforening med sange fra den tradition- elle genre og med meninger i teksterne.

Laif Møller Lauridsen
Den gyldne guitarlyd som Jørgen Ingmann brugte i mange år, er nu overtaget af Laif Møller Lauridsen. Udover at være en forrygende guitarist er han også komponist til en lang række kendingsmelodier i bl.a. Danmarks Radio. Vi får i udsendelsen eksempler på guitarhøjdepunkter og melodier, som vi bl.a. i sin tid kunne høre med Jørgen Ingmann.

Klaus Wunderhits
Husorkestret i Georgs Musikalske Venner er en trio bestående af trommeslageren Lars Wagner, bassisten Dan Rasmussen og pianisten Klaus Pilgaard. Det var ikke altid at pianisten lige kom til tiden, men det klarede den lokale entertainer og orgelspiller Klaus Wunderhits med bravour. En oplevelse ud over det sædvanlige.

Kilde: WWW.DK4.DK

       Tilbage